Tandkødsbetændelse og parodontitis (parodontose)

Årsager til tandkødsbetændelse:

Tandkødsbetændelse er betændelse i tandkødet omkring tænderne. Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødligt og kan desuden være ømt. Det har også større tendens til at bløde, fx i forbindelse med tandbørstning og brug af tandtråd.

Ved tandkødsbetændelse har rodhindefibre og knogle ikke taget varig skade. Så hvis sygdommen behandles, kan tandkødet igen blive sundt.

Når tænder ikke bliver holdt grundigt rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Jo flere der sidder, jo mere ru er tandoverfladen og lettere sætter der sig flere bakterier. Disse belægninger kaldes plak. Hvis plakken ikke fjernes, forkalker den og bliver til tandsten. Plak og tandsten langs tandkødskanten kan føre til tandkødsbetændelse.

Behandling af tandkødsbetændelse:

Hvis plak og tandsten på tænderne fjernes, og tænderne efterfølgende holdes rene, forsvinder tandkødsbetændelsen i løbet af få dage, og tandkødet bliver atter sundt. Man kan imidlertid ikke selv fjerne tandsten, derfor skal tænderne renses hos en tandlæge. Nogle mennesker danner tandsten hurtigere end andre og skal derfor sørge for at få tænderne renset ofte.

Årsager til parodontitis:

Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre, der er de fibre, som tanden sidder fast i knoglen med, og dette medfører nedbrydning af knoglen.

Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden sidder ikke længere lige så godt fast. Jo mere alvorlig parodontitis er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne.

Jo dybere tandkødslommerne bliver, jo mere trækker tandkødet sig tilbage og blotter tændernes rødder, og Jo mere knogle der forsvinder omkring tænderne, jo løsere vil tænderne sidde, hvilket kan føre til, at tænderne rykker sig. Ophobningen af bakterier kan desuden give dårlig ånde.

Parodontitis giver sjælden anledning til smerter og det er derfor vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge, hvor tandkødslommernes dybde måles (pochemåling) og der tages røntgenbilleder.

Jo mere sygdommen har udviklet sig, jo mere skal der til for at stoppe den.

Hvem rammes af parodontitis:

Tandkødsbetændelse og parodontitis hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til parodontitis. Jo tidligere i livet parodontitis udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den. Parodontitis opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen.

Du har særlig risiko for at udvikle parodontitis, hvis du:

• Ryger
• Er arveligt disponeret
• Har dårlig mundhygiejne
• Har diabetes eller andre systemiske sygdomme
• Har nedsat immunforsvar
• Lider af stress

Hvordan behandles parodontitis:

Når du får foretaget parodontitisbehandling hos tandlægen, fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen, og rodoverfladerne afglattes. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve.

Desuden instruerer tandlægen dig i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.

Efterfølgende er det utrolig vigtigt at tænderne børstes meget grundigt rent hver eneste dag, så der ikke sætter sig nye belægninger og tandsten, så tandkødet kan hele. Grundig mundygiejne er helt afgørende for at behandlingen af parodontitis skal lykkes. Har man først haft parodontitis skal de gode mundhygiejnevaner fastholdes hele livet.

Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en parodontitisoperation.

En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter.